loading...

Amager Islanders skifter ejerskab

Amager Islanders skifter ejerskab

Efter at have været eksternt ledet i mange år, er Amagers 1. divisionshold – Amager Islanders – tilbage under moderklubben Ama’r Jets.

Den sportslige udvikling i Amager Islanders har de seneste år været positiv og holdet har etableret sig som et af topholdene i divisionen – En udvikling den nye ledelse ønsker at bygge videre på. Holdet vil forsætte som Amager Islanders, men der vil blive foretaget ændringer i rammerne omkring holdet, i bestræbelserne på at gøre Amager Islanders oplevelsen endnu bedre for alle i og omkring klubben.

Arbejdet frem mod den kommende sæson er i fuld gang og tidligere dame-landsholdstræner Denis Larsen overtager trænersædet for den kommende sæson. Denis stod i sidste sæson i boksen, som assisterede træner i Hvidovre, sammen med den tidligere Amager træner Peter Enehag. Endvidere er Klavs Oldendow-Larsen, med sine mange års erfaring i branchen, udnævnt som sportschef. Kombinationen af Denis’ og Klavs’ erfaringer og kompetencer vil uden tvivl styrke klubbens sportslige udvikling.

I Amager Islanders ser vi frem til en ny sæson med nye perspektiver, nye tiltag og nye sportslige ambitioner at leve op til.

Leave a Reply