Det kan give et sæt i de fleste mennesker, når de ser deres børn, der er kravlet op på et tag.
Det er jo dog en del af det at være barn, at man har lyst til at udforske, og når man er udenfor og kan klatre, kravle, løbe og komme omkring med en energi, som vi voksne misunder, så vil de da også forsøge at bryde nogle grænser, selvom de inderst godt ved, det er forkert.
De føler sig uovervindelige i den unge alder, hvor det er os voksnes opgave at forklare dem, hvorfor det kan være farligt at gøre sådan noget som at kravle op på det tag.
Tag for eksempel et landbrug, hvor man har et landbrugtag, for her har man måske travlt hele dagen med at holde landbruget ved lige, så man ikke lige bemærker, at ens børn har fundet vej op på tagene.
De størrelser kan nemlig se muligheder, hvor vi andre ser ufremkommelige udfordringer, men man skal da ikke kimse ad, hvor langt børn vil gå for at gennemføre en udfordring, de har sat sig selv for eller fået af andre.
Derfor bør man lige tjekke omgivelserne ved taget, om det er til lidt for let at komme op på dem, og man måske bliver nødt til at afskærme for en sikkerheds skyld – selvom man kan forklare det farlige i det, er det ikke altid lige sikkert, at forklaringen siver ind.
Så er der måske også de andre tilfælde, hvor vil kan finde op på høje tage, hvor der ikke er afskærmninger for.
Her kan der ske uheld, specielt hvis folk er lidt fulde, og det blæser deroppe.
Desuden ser man desværre også, at nogle selvmordstruede desværre finder vej derop, når de burde finde en udvej.
Det er endnu en god grund til at skærme af ved specielt høje tage eller sørge for, at alle ikke kan få adgang dertil.
