loading...

Alle mand til Rødovre

Tirsdag aften med start kl. 19.00 i Rødovre spilles semifinalens 4. opgør.
Det er knald eller fald for Amager Islanders, som skal vinde kampen for at bevare chancen for finalepladsen.

Vi kalder derfor på alle Amagers ishockey fans, Jets og Islanders, vi skal have alle mand til Rødovre, så drengene kan få optimal støtte fra tribunerne.

Alle 3 forudgående kampe har været tætte, og alle er de vundet med kun ét mål. Tættest blev det i søndags, hvor kampen endte uafgjort, inden den blev afgjort i forlænget spilletid.

Alt peger på at vi igen skal overvære en meget lige kamp mellem de to mandskaber, og nok en snær afgørelse er sandsynlig.
Det bliver med andre ord de berømte små marginaler der tæller, og dem kan vi sammen være med til at skabe for Amager fra lægterne.

Rødovre har denne gang valgt et humant start-tidspunkt kl. 19.00, også det må betyde, at vi kan blive mange flere grønne Amager fans, der kommer og støtter op.

Vi ses i Rødovre i morgen – alle mand!
LET’S GO ISLANDERS!

Leave a Reply