Et gældsbrev er ikke for tabere – tværtimod

Det kan lyde så negativt og skidt, at man har et gældsbrev, som om det er noget, kongens foged kommer med og vil have indfriet en gæld, fordi man ikke har været i stand til at betale.

Måske skulle man til at kalde det noget andet, for man kan sådan set godt kalde det en låneaftale i form i stedet.

For når man først har lånt penge, så står man jo i gæld til en person, en enhed, en bank, en institution eller noget andet, og så vil man jo gerne have de penge tilbage og indfriet lånet, om der er renter på eller ej.

Godt nok er en mundtlig aftale lige så bindende som en skriftlig aftale, men det er bare så svært at bevise den mundtlige; specielt hvis der ikke var vidner til, hvorfor det er lettere at lyve og løbe om hjørner med sådan en aftale.

Derfor udfærdiger man et gældsbrev.

Gældsbrevet er aftalen om lånet

Du kan sådan set se det som din garanti for, at man ikke forsøger at narre hinanden angående et lån, ved at man skriver sådan et gældsbrev, så begge parter – udlåner og låner – kan bevise, hvornår man har lånt, hvad man har lånt, om der er renter, hvornår lånet skal indfries og meget mere.

Faktisk er det således dumt, hvis man ikke har styr på at få lavet sådan et gældsbrev.

Det er sådan her, du kan bevise for din modpart og andre, hvad betingelserne for det lån egentlig var.

Måske afbetaler man så på dette lån, og man anfører for sig selv, hvor meget der er afbetalt, og hvor meget man skylder endnu.

Den slags bør man så også lige notere sig begge parter, så der ikke er uenigheder om den slags.

Få styr på dit lån ved at have et gældsbrev.