Røntgenundersøgelse hvad du skal vide, før du møder op

editorialEn røntgenundersøgelse er en af de mest brugte metoder til at se ind i kroppen uden operation. Mange bliver henvist hvert år, men er i tvivl om, hvad der egentlig skal ske, om det gør ondt, og om strålerne er farlige. Her får du et samlet overblik, så du kan møde mere tryg og velforberedt op.

En røntgenundersøgelse er en billeddiagnostisk undersøgelse, hvor man bruger en meget lav dosis røntgenstråler til at tage billeder af knogler og visse organer. Undersøgelsen er hurtig, gør normalt ikke ondt og bruges til at opdage eller udelukke sygdomme og skader i kroppen.

Hvornår giver en røntgenundersøgelse mening?

Læger bruger røntgen, når de har brug for et hurtigt og præcist indblik i, hvad der foregår i kroppen. Ofte er det første skridt, når der er mistanke om:

– Knoglebrud eller andre skader efter fald eller ulykke
– Slidgigt eller andre forandringer i led
– Problemer med ryg og nakke, fx diskusdegeneration eller sammenfald
– Forandringer i lungerne, fx infektion, væske eller kroniske lungesygdomme
– Kontrol efter operationer, fx indsat metal, skruer eller proteser

I mange tilfælde er en røntgenundersøgelse tilstrækkelig til at stille diagnosen eller afklare, om der er brug for flere undersøgelser, som f.eks. MR- eller CT-scanning.

Røntgen bruges, fordi:

– Undersøgelsen er hurtig, ofte få minutter
– Svaret som regel foreligger meget hurtigt
– Stråledosis er lav og nøje kontrolleret
– Det er en relativt enkel undersøgelse for dig som patient

Røntgen alene kan ikke vise alt. Blødt væv som muskler, sener og nogle organer ses bedre med ultralyd, MR eller CT. Derfor vælger lægen undersøgelsesmetode ud fra dine symptomer og sygehistorie.



X-ray examination

Sådan foregår undersøgelsen trin for trin

For de fleste er usikkerheden værre end selve undersøgelsen. Forløbet er ret simpelt og ligner hinanden på de fleste klinikker.

1. Ankomst og registrering
Du møder op til den aftalte tid og bliver registreret i receptionen. Har du en henvisning fra egen læge eller speciallæge, er den typisk sendt elektronisk på forhånd.

2. Forberedelse inden billedtagning
Du bliver kaldt ind af en røntgensygeplejerske eller radiograf. Her får du forklaret, hvad der skal laves. Alt afhængigt af undersøgelsen kan du blive bedt om at:

– Tage smykker, bælter, ure eller tøj med metaldele af
– Lægge telefon og andre genstande væk fra undersøgelsesområdet
– Tage hospitalstøj på, hvis det er nødvendigt

3. Selve røntgenoptagelsen
Du bliver placeret i den stilling, der giver det bedste billede. Nogle eksempler:

– Ved undersøgelse af lunger står du ofte op foran en plade
– Ved undersøgelse af hånd, fod eller knæ sidder du på en stol eller briks
– Ved rygundersøgelser kan du skulle ligge på ryggen eller siden

Personalet sikrer, at du ligger eller står korrekt. Derefter bliver du bedt om at ligge eller stå helt stille i få sekunder ad gangen, mens billederne tages. Nogle gange skal du holde vejret ganske kort.

Undersøgelsen gør ikke ondt, men nogle kan opleve ubehag, hvis man i forvejen har smerter og skal ligge i en bestemt position. Personalet tager som regel hensyn til smerter og hjælper med at finde den bedst mulige stilling.

4. Varighed og antal billeder
De fleste enkle undersøgelser tager 510 minutter fra du kaldes ind, til du er færdig. Ved mere omfattende undersøgelser, som rygge eller flere regioner, kan det tage lidt længere. Ofte tages flere billeder fra forskellige vinkler for at give lægen et bedre grundlag for at vurdere forandringerne.

5. Svar på undersøgelsen
Billederne vurderes af en speciallæge i radiologi (røntgenlæge), som sender en skriftlig beskrivelse til den læge, der har henvist dig. Mange steder sker det samme dag eller inden for få dage. Du får normalt ikke det endelige svar på selve klinikken, men hos din henvisende læge, som kender din sygehistorie og kan samle trådene.

Stråler, sikkerhed og tryghed omkring røntgen

Stråler bekymrer mange, og det er en helt naturlig tanke. Røntgen bruger ioniserende stråling, men i meget kontrollerede og begrænsede mængder.

Her er nogle nøgler, der ofte hjælper på bekymringen:

– Stråledosis ved en almindelig røntgenundersøgelse er lav
– Udstyret kontrolleres løbende af fysikere efter faste regler
– Klinikker arbejder ud fra princippet om lavest mulig stråledosis med tilstrækkelig billedkvalitet
– Alle billeder gemmes digitalt, så man kan sammenligne ved senere undersøgelser

Fordelen ved at få stillet en korrekt diagnose tidligt er som regel langt større end risikoen ved en enkelt undersøgelse. Lægen vurderer altid, om røntgen er nødvendig, før der henvises.

Gravide skal have særlig vurdering, afhængig af hvor på kroppen der skal røntgenfotograferes, og hvilken fase af graviditeten de befinder sig i. Her vil læge og røntgenklinik sammen afgøre, om undersøgelsen skal udføres, udskydes eller eventuelt erstattes af en anden metode, f.eks. ultralyd.

Privat røntgenklinik og hurtig adgang til undersøgelse

I Danmark kan du blive henvist til røntgen på hospital eller hos en privat klinik med overenskomst. Begge dele kræver henvisning ved almindelige røntgenundersøgelser.

Mange vælger en specialiseret røntgenklinik, fordi:

– Ventetiden ofte er kort
– Klinikken udelukkende arbejder med billeddiagnostik
– Udstyret typisk er moderne og digitalt
– Der er mulighed for både røntgen, ultralyd og mammografi samme sted

I København er Røntgenklinikken Nørrevold et eksempel på en moderne speciallægepraksis, der arbejder med røntgen, ultralyd, mammografi og blokader, og som har fokus på hurtige svar og lav stråledosis i henhold til Sundhedsstyrelsens regler.

Hvis du står med en henvisning og ønsker hurtig og specialiseret billeddiagnostik i hovedstaden, kan du med fordel undersøge mulighederne hos Nørrevold Røntgenklinik. Mange patienter fremhæver både fagligheden og den rolige, forklarende tilgang hos personalet, noget der betyder meget, når man er nervøs for en undersøgelse.

Har du spørgsmål til din undersøgelse, er det altid en god idé at tale med egen læge eller kontakte en specialiseret klinik som noerrevold.dk, så du får klar besked, før du møder op. Det giver typisk en mere tryg og overskuelig oplevelse, når du ved præcis, hvad der skal ske.