Inspiration til at skabe hygge på badeværelset

26 November 2021
Steffen Petersen

editorial

Man kan næsten sammenligne et badeværelse med en spa. Okay, det er måske at presse citronen en smule, men der er til gengæld ingen tvivl om, at dit badeværelse har potentiale til at fungere som et lille hjemmespa. Badeværelset er et rum, som du bruger flere gange om dagen og der er derfor ingen grund til ikke at få det optimale ud af det. Læs med i dette blogindlæg og bliv inspireret til, hvordan du skaber en hyggelig stemning på dit badeværelse. 

 

image

 

 

Belysning, belysning, belysning

Hvis du skal lave en hyggelig stemning på dit badeværelse, så er belysningen en af de vigtigste faktorer at få styr på. Du bør undgå et skarpt lys, men du vil heller ikke have et alt for mørkt lys, da du også skal kunne se dig selv i spejlet. Hvis du skal lave en spa-dag for dig og kæresten, så kan I måske også undvære lys fuldstændig eller i hvert fald nøjes med at få jeres belysning fra stearinlys. Det skaber en hyggelig og romantisk stemning, som I kan nyde sammen.

Badekarret

Badekarret har uden tvivl potentiale til at skabe en stemning af romantik og hjemme-spa. Der er ikke noget bedre, efter en lang dag på arbejde, at komme hjem til et badekar fyldt med varmt vand og bobler, hvor du kan slappe af og give slip på dine tanker. Det er dog knap så hyggeligt, hvis badekarret er begyndt at blive slidt og hullet i emaljen, hvilket typisk sker for gamle badekar. Men bare rolig; du behøver ikke at købe et nyt badekar. Du kan i stedet vælge at få lavet en koldemaljering af badekar, hvorved det bliver som nyt.

Indretning

Til sidst er det selvfølgelig også vigtigt at se nærmere på indretningen. Du kan nemt skabe en hyggelig stemning gennem møbler og pyntegenstande. Du kan f.eks. vælge at købe en smuk bademåtte til gulvet, en stor buket tørrede blomster eller en masse fine stearinlys. Mulighederne er mange og du bør vælge lige præcis det, der er lig med hygge for dig.