Hvad er spiritualitet?

04 April 2022
Marie Pedersen

editorial

Spiritualitet kan have forskellige betydninger for forskellige mennesker. Helt grundlæggende handler det om troen på, at der er en dybere dimension i livet end den fysiske. Spirituelle mennesker dyrker nærvær, og lever ofte i en dybere sammenhæng med verden, end folk der ikke er spirituelle. Har du f.eks. altid troet på, at der er mere mellem himmel og jord, bør du måske prøve at udforske din spirituelle side.

At udøve spiritualitet

Spirituelle aktiviteter er mange forskellige ting. Som eksempel kan nævnes healing, zoneterapi, akupunktur, afdødekontakt, shamanisme og meget mere. Fælles for alle disse områder er, at vi måske aldrig helt vil kunne forklare, hvorfor de virker som de gør.

Spiritualitet er også troen på, at alt omkring os er energier. At vi kan åbne os for healende energier, eller hidkalde den type energi, vi har brug for. For at lukke energier ind i dit hjem, kan du ifølge mange spirituelle bruge krystaller eller røgelse. Nogle vælger at indrette et alter i deres hjem, hvor de opbevarer de ting, der hjælper dem med at finde og dyrke de energier, de har brug for.

røgelse

Yoga og meditation

For mange mennesker er yoga og meditation en direkte vej til deres spirituelle indre. Det er her de finder indre ro og styrke, som de altid kan finde tilbage til, når de får brug for det. Yoga og meditation har mange gode formål, og er især en god måde at komme ned i gear og tage sig tid til sig selv, hvis man oplever stress eller mange negative tanker. 

Du kan selv prøve kræfter med enten yoga eller meditation, uden at du behøver at anskaffe dig noget udstyr. På nettet finder du masser af videoer som kan give dig inspiration og et sted at starte. Herfra handler det om at mærke efter og gøre det, der føles rigtigt for dig.