Behøver man egentlig bruge så meget tid på de begravelsesblomster?

Hvis der er noget, man hader, så er det at kaste penge ud af vinduet figurativt.

Man gør det jo ikke med vilje, men nogle gange sker det, fordi man ikke tænker sig om, og andre gange regner man sig frem til, at man faktisk har taget en dårlig, økonomisk beslutning.

Så er der andre gange, hvor man føler, at man måske giver penge på noget, som man egentlig ikke skal bruge til noget og som modtageren måske ikke ser.

Lad os blive lidt mere konkrete og sige, at du skal til begravelse i Nordjylland, så du sørger for at skaffe begravelsesblomster i Hjørring på vejen, da det lå meget belejligt på vejen.

Men som man nærmer sig kirken, tænker man egentlig, at de penge, man brugte den på den her buket, den ender med at blive brugt denne ene gang, bliver brugt til en modtager – som er død!

Kan det overhovedet svare sig?

Der er symbolik og personlighed i det

Egentlig var man ikke tæt knyttet til afdøde, og man synes også, at rejsen måske var lidt i overkanten, men nu er man nået frem.

Her dikterer etiketten også, at man ikke har en for overstrålende og pompøs buket med, da man helst skal ligge dem efter, hvem der var tættest på afdøde – og de blomster skal så være de flotteste og største, uden man indynder til fest, når man var nærmest afdøde.

Så allerede her er man placeret bagude.

Men i dette tilfælde skal man tænke på symbolikken og den personlige tanke, man sender til afdøde og de efterladte. Man viser, at man kendte og holdt af vedkommende, selvom man måske ikke var indgående venner.

Desuden vil man jo gerne have, at andre gør det samme til ens egen begravelse, og de pårørende bliver jo rørte over at se de buketter, som jo viser, at selv i døden betyder afdøde noget for dem.