Nu lever vi jo lidt i Jantelovs-Danmark, så det er ikke det fineste og pæneste at storfremvise ens medaljer, pokaler og udmærkelser, man har fået gennem livet.

Det er helt fint, at man har dem derhjemme, for der bliver folk inviteret ind og må finde sig i indretningen, selvom de så måske tænker deres, men det må de selv om.

Anderledes er det så, hvis man for eksempel har fået ordener og lignende, som man viser frem i offentligheden, selvom man ikke er blevet bedt om at gøre dette: dette er ikke fin praksis.

Derfor lyder et ordsprog da også, at ordener hænger man på idioter.

Anderledes står det til i flere andre udlande, hvor man gerne må vise frem, hvad man har modtaget af for eksempel medaljer, så man både kan se, hvor folk er i hierarkiet, og man kan spotte, hvem der har fået udmærkelser for hvad, hvornår og hvorfor.

Men herhjemme ser man mest den slags, når der er militærparader, hvor man så tager hele “sildesalaten” frem, som man kalder det, når man tager ens pæne uniform på og pryder den med alle ens medaljer.

Disse medaljer kan man have fået for alt fra kongelige privilegier til at have udstået nogle bestemte kampe, mens der er andre, der blot viser, hvilken orden og slægt, man hører til.

Derfor kan man nogle gange synes, at det går inflation i at tildele folk medaljer, fordi der egentlig ingen ordentlig grund er til det.

Man burde måske gemme dem, til der egentlig er noget at få medaljer for, så det ikke føles som om, at det er noget, som alle mennesker har, og man bare tildeler dem til højre og venstre.

Det er dog helt op til en selv, hvad man vælger at give medaljer ud for, og dem man kan for eksempel finde via Pokal butikken.