En god græstrimmer når hen, hvor din plæneklipper ikke kan komme

Har du store eller små græsplæner derhjemme, så starter du nok med lige at afsøge græsset for grene, børnelegetøj, skrald, grillrester og andet, man måske ikke har fået fjernet, eller som der er endt i haven, siden sidst man gjorde rent, inden man skal til at slå græsset igen.

Har man en mindre have eller en mellemstor have, så har man nok en plæneklipper, som man skubber frem foran sig med motor i, men er der tale om en større have og måske flere af slagsen, så har man nok en havetraktor, som man kan sidde på og slå græs på.

Specielt sidstnævnte er god at have, hvis man skal slå græs på store, grønne arealer i det offentlige såsom parker, så man ikke bliver helt udmattet af at skubbe en plæneklipper foran sig.

Men selvom man har en god plæneklipper eller en havetraktor, så kan den have svært ved at komme ud i kanterne eller udenom bevoksning.

Her bør man bruge en græstrimmer.

Græstrimmeren tager de ting, en havetraktor eller plæneklipper ikke kan nå

Det kan være, ens have støder op mod en bedkant, der svajer og drejer rundt i haven, eller man har et flot blomsterbed, hvor man nødigt skulle hugge hovederne af blomsterne, men man vil gerne indunder ved kanten og have taget græsset med.

Måske har man en overgang fra have til grus eller fliser, hvor der stikker græs op, som man ellers har svært ved at nå.

Det er her, man bedre kan komme til med en græstrimmer, fordi man kan styre den med hænderne og langsomt føre den frem og tilbage ved små områder, hvor man gerne vil have slået græsset.

Man kan have slået græsset nok så flot med plæneklipperen eller traktoren, men hvis græsset i kanterne stritter op, så er man jo reelt set ikke færdig – suppler udvalget med at slå græs med en græstrimmer.